Nordkorea - massemedier

Nordkorea - massemedier, Medierne er en del af statsadministrationen, og al nyhedsformidling sker fra det officielle nyhedsbureau, KCNA (Korean Central News Agency), grundlagt 1946. Det største af landets få dagblade er kommunistpartiets Rodong Sinmun (Arbejdets Avis, grundlagt 1946, oplag ca. 1,5 mio.).

Den statslige radiotjeneste, Korean Central Broadcasting Station, sender både lokalt, nationalt og internationalt. Foruden det statslige tv, Korean Central TV, findes kulturkanalen Mansudae.

Både radio- og tv-modtagere er konstrueret til kun at modtage de nationale kanaler.

Læs mere om Nordkorea.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig