Norden - idéen om nordisk samhørighed (Norden og EU)

Norden - idéen om nordisk samhørighed (Norden og EU), Den lange tradition for nordisk samhørighed har haft betydning for den danske debat om det europæiske samarbejde. Norden er både blevet fremstillet som alternativ til EF/EU og som et fælles udgangspunkt for en påvirkning af udviklingen inden for det europæiske samarbejde. Sammen med bevidstheden om en fælles kultur har fællestræk på andre områder bevirket, at Norden indtager denne rolle i debatten om Danmarks placering i Europa. Der peges normalt på de stærke demokratiske traditioner, som bl.a. indebærer stor befolkningsdeltagelse. Tilsvarende er de nordiske lande karakteriseret ved en høj grad af statslig indgriben som led i opbygningen af velfærdssamfundet og i den fortsatte vedligeholdelse af det, uden at der er tale om identiske fremgangsmåder. På det økonomiske område er der dog store forskelle, idet fx det danske landbrug skiller sig ud som klart mere effektivt og konkurrencedygtigt. Det var en væsentlig årsag til, at forhandlingerne om et stort frihandelsområde og etableringen af en nordisk toldunion i slutningen af 1950'erne slog fejl, og at Danmark i modsætning til Norge og Sverige ikke så EFTA som et alternativ til det nydannede EF. Endelig var Sveriges principielle neutralitet en hindring for, at de skandinaviske lande samlet kunne indgå i EF.

Danmarks og Norges mislykkede forsøg på at blive optaget i EF i hhv. 1961 og 1967 betød en vis tilbagetrækning fra Europa og en styrkelse af det nordiske alternativ med forhandlingerne om NORDEK, som — hvis organisationen havde set dagens lys — havde haft en betydelig større grad af integration og suverænitetsafgivelse til følge end et medlemskab af EF. På trods af at NORDEK ikke blev til noget, indgik Norden som et vigtigt tema i den danske debat op til folkeafstemningen i 1972. EF-modstanderne pegede på nordisk identitet som alternativ til det konservative og katolske EF. I den norske debat spillede landbrugets og fiskeriets problemer en større rolle, og i begge lande beskrev tilhængerne Danmark som en mulig bro mellem det centrale Europa og periferiområdet Norden.

Sverige og Finland blev medlemmer af EU i 1995, mens Norge igen valgte at stå udenfor. Det forhold, at kun Danmark, Sverige og Finland er medlemmer af EU, og at kun sidstnævnte har indført euromøntfoden, har dog ikke sat væsentlige skel i det nordiske samarbejde. På den anden side har en nordisk front eller linje i EU heller ikke manifesteret sig. Dertil har de tre nordiske landes nationale særinteresser i forhold til Europapolitikken været for stærke. Dog har der været samarbejde om enkeltsager, fx i miljøspørgsmål og mht. åbenhed i EU.

Læs videre om Regionalisering eller om Norden generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig