Nordamerika - forhistorie

Nordamerika - forhistorie, En datering af menneskelig tilstedeværelse i Nordamerika har ikke kunnet fastslås nøjagtigt. Den almindeligste antagelse er, at asiatiske folkeslag i tidsrummet mellem 30.000 og 10.000 år f.Kr. drog fra Sibirien over Beringsstrædet, som da var landfast og forbandt Asien med Amerika. Undersøgelser i slutningen af 1900-t. har imidlertid antydet, at indvandringen allerede begyndte for op mod 60.000 år siden. Disse folk spredte sig på de amerikanske kontinenter og udviklede en rig variation af kulturer, som med den senere europæiske indtrængning under et er blevet kaldt indianske. De nordamerikanske indianeres historie behandles under indianere (Nordamerika); se også Mellemamerika (førcolumbianske indianere), Mesoamerika og inuit.

Læs mere om Nordamerikas historie eller om Nordamerika generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig