Faktaboks

Norah Jones
Født
30. marts 1979

Norah Jones, Geethali Norah Jones Shankar, f. 30.3.1979, amerikansk singer-songwriter, pianist, guitarist og skuespiller; datter af Ravi Shankar. Norah Jones slog igennem med sit debutalbum Come Away With Me (2002), der med en karakterisisk blanding af akustisk vokaljazz, pop og folk solgte mere end 18 mio. eksemplarer. Hendes andet album, Feels Like Home, (2004) er noget mere countryinspireret end forgængeren; denne stil blev fulgt op på albummet Not Too Late (2007). På The Fall (2009) vendte hun sig mod en mere rock-orienteret stil. I samarbejde med produceren Brian "Danger Mouse" Burton (f. 1977) udvidede hun sit register med Little Broken Hearts(2012). Norah Jones spillede den kvindelige hovedrolle i filmen My Blueberry Nights (2007).

Norah Jones er vokset op hos sin amerikanske mor i en kristelig tradition og er hverken musikalsk eller spirituelt påvirket af sin far, hvorimod hun trækker på et bredt spektrum af impulser fra amerikansk jazz, rock og country bl.a. i samarbejder med Ray Charles, Herbie Hancock, Willie Nelson og Dolly Parton.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig