Nodularia, slægt af cyanobakterier. Den ugrenede tråd er omgivet af et fast slimrør (skede); både almindelige celler og heterocytter er skiveformede. Nodularia spumigena er almindelig i brak- og saltvand, fx i Østersøen og det sydlige Kattegat, hvor den hen på sommeren kan danne kraftig vandblomst (se algeopblomstring).

Faktaboks

Etymologi
Navnet Nodularia kommer af latin nodulus, dim. af nodus 'knude'.

Visse stammer indeholder levertoksinet nodularin, som er dødeligt giftigt for pattedyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig