Nishida Kitaro var en japansk filosof, den mest indflydelsesrige tænker i 1900-tallets Japan og grundlægger af den såkaldte Kyotoskole. I sit gennembrudsværk, Zen no kenkyu (1911, eng. A Study of Good, 1960), beskæftiger han sig med "den rene erkendelse" under stærk indflydelse af zenbuddhisme. Siden dannede han sin "intethedens filosofi" baseret på det buddhistiske begreb mu ('intethed'). Som kulturperson blev han i 1930'erne taget til indtægt af den herskende statsideologi, som han selv mente at tage afstand fra.