Nipisat

Nipisat, ø 20 km syd for Sisimiut. I 1724 anlagdes en hvalfangststation, som blev afbrændt af hollandske hvalfangere allerede året efter. I 1729 opførtes et nyt anlæg med flere bygninger og to kanonbatterier, som blev forladt igen i 1731 og atter brændt ned af hollænderne samme år.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet er grønlandsk med betydningen 'stenbidere'.

På Nipisat har arkæologer fra Sisimiut Museum i 1990'erne udgravet en stor stenalderboplads fra Saqqaq-kulturen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig