Faktaboks

Nils Ufer
Født
17. juni 1939
Død
2. januar 1993
Nils Ufer.
Bogomslaget til Den nøgne journalist af Nils Ufer, omslag fra genudgivelse 2001.
Nils Ufer.
Licens: CC BY NC SA 3.0

Nils Ufer var en dansk journalist og forfatter. Han var bl.a. journalist på Information i årene 1974-1984 og igen i 1985-1987.

I 1967-70 var Nils Ufer Informations korrespondent i Paris og dækkede her studenteroprøret i 1968. I årene 1974-79 og 1983-85 udgav han den satiriske ugeavis Corsaren med forbillede i Meïr Goldschmidts blad Corsaren fra 1840'erne.

Fra 1988 til sin død var Nils Ufer ansat ved Weekendavisen og blev her især kendt for sin dækning af Tamilsagen, hvorom han skrev monologen Mens vi venter på retfærdigheden, der blev opført på Café Teatret med skuespiller Peter Larsen i 1992, sendt i DR samme år. Nils Ufer blev posthumt tildelt Cavling-prisen 1992 for dette arbejde.

Blandt Nils Ufers bøger er Den nøgne journalist (1988), der viser ham som den temperamentsfulde og kritiske skribent.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig