Nils-Aslak Valkeapää, 1943-2001, finsk-samisk forfatter, som har vakt opmærksomhed med sine jojker, prosasange, der er karakteristiske for den samiske folkekultur, og som beretter om begivenheder, der knytter sig til hverdagslivet. Valkeapää har været med til at genoplive jojketraditionen og kæmpet for den samiske eksistens, bl.a. med polemiske pamfletter som Hilsen fra Lappland (1971), der er skrevet på finsk. I sine talrige digtsamlinger, fx Lyse vårnætter (1974), forener Valkeapää en stærk, melankolsk naturfølelse med bidsk kritik af samernes situation. 1991 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen Solen, min far (1988).
Nils-Aslak Valkeapää
Faktaboks
Nils-Aslak Valkeapää
- Født
- 1943
- Død
- 2001
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.