Nilen

Nilen. En feluke sejler på Nilen nær Cairo.

.

Nilen.

.

Nilen, (gr. Neilos), flod i det østlige og nordlige Afrika; 6825 km lang, verdens længste flod. Nilen afvander 3,1 mio. km2, hvoraf meget er helt tørre områder, og dens vandføring er beskeden i forhold til verdens andre store floder; ved Aswan blot 84 mia. m3 om året, dvs. mindre end 3% af Amazonas' vandføring.

Nilvandet kommer helt overvejende fra to adskilte, højtliggende kildeområder: de store østafrikanske søer og Tanasøen i Etiopien. Herfra løber under skiftende navne Nilens to hovedløb, hhv. Den Hvide Nil og Den Blå Nil. Den Hvide Nil bidrager med en lille (14% på årsbasis), men ret konstant vandmængde til hovedfloden. Den løber gennem Victoria-, Kyoga- og Albertsøen og ned til det flade sumpområde Sudd i Sudan. Den Blå Nil løber i en stor bue fra Tana ned til Khartoum, hvor den forenes med Den Hvide Nil. I flodtiden fra juli til november flyder her 80% af den årlige vandføring, næret af den rigelige sommerregn i Etiopiens bjerge. I denne periode medbringer floden store mængder materiale, mens den langt svagere og klare strøm i tørtiden har givet anledning til det blå navn. Flere steder sørger dæmninger for at tilbageholde noget af flommen.

Fra Khartoum løber Nilen gennem ørken og modtager ud over Atbara fra det nordlige Etiopien ingen bifloder. Efter at have passeret de berømte anden til sjette katarakt (lave vandfald, strømhvirvler) når floden Nassersøen og den store Aswan-dæmning i det sydlige Egypten. Neden for denne ligger første katarakt. Historisk har katarakterne haft stor betydning, idet den i øvrigt sejlbare flod blev opdelt i adskilte stykker.

Nilbassinet berører ti stater fra Rwanda (med kildefloden Kagera) til Egypten. Omkring det øvre løb er floden af begrænset betydning, da den kun få steder udnyttes til kunstvanding og kun er sejlbar over korte strækninger. Neden for bjergene, ved det mellemste og nedre løb er floden derimod af helt afgørende betydning. Man siger, at "Egypten er Nilen", og ved flodens bredder opstod nogle af verdenshistoriens første store civilisationer, baseret på agerbrug.

Nilens vandføring overvåges nøje. I årtusinder har nilometre målt vandstanden forskellige steder, og med en stadig udvidelse af de kunstvandede områder er Nilvandet nu en mangelvare. Meget fordamper, bl.a. fra Sudd og Nassersøen ved Aswan, og udløbet i Middelhavet er nu så ringe, at Nildeltaet langsomt svinder. Siden 1959 har en aftale mellem Etiopien, Sudan og Egypten fordelt vandet mellem landene, men i forbindelse med vandingsprojekter har Etiopien krævet at få ret til at benytte en større del af vandet, der jo især kommer herfra. Se også Afrika (Afrikas udforskning).

Nildeltaet

Nildeltaet er Nilens store udløb i Middelhavet. Deltaet omfatter 22.000 km2 og strækker sig 170 km fra Cairo til nordkysten, et trekantet område med de to Nilforgreninger, Damietta mod øst og Rosetta mod vest. Deltaets kyst strækker sig 220 km fra Port Said til Alexandria; størstedelen af kysten er lavvandede brakvandslaguner, flere steder med fine badestrande til Middelhavet.

Nildeltaet er ekstremt fladt, svagt skrånende mod nord. Med en landbrugsbefolkning på ca. 1000 indb. pr. km2 er det et af verdens tættest befolkede og mest intensivt dyrkede landbrugsområder. Siden 4000 f.Kr. har der været landbrug i deltaet, men først omkring Kristi fødsel, hvor deltaet fremstod i den form, som nu kendes, begyndte en større bosætning i området. Efter bygningen af to hoveddæmninger lige nord for Cairo i 1860'erne kunne dele af deltaet forsynes med vand året rundt, hvilket muliggjorde dyrkningen af to eller tre afgrøder om året. Hermed var der skabt grundlag for den bomulds- og risproduktion, som har været rygraden i områdets økonomi og Egyptens fødevareforsyning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig