Nikopolis, antik by i Epiros, Grækenland, beliggende på en halvø over for Actium. Nikopolis blev grundlagt af Augustus som et sejrsmonument efter Slaget ved Actium 31 f.Kr. på det sted, hvor hans hær havde haft lejr.

Nikopolis, der var hovedstad i provinsen Epiros, blev i 375 e.Kr. ødelagt af jordskælv; i ca. 550 genopbyggede Justinian bymuren, der endnu er velbevaret. Endvidere findes bl.a. ruiner af teatre, stadion og badeanlæg samt fire basilikaer og et bispepalads fra 400-500-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig