Nikolaj Malko

Faktaboks

Nikolaj Malko
født:
1883
død:
1961

Nikolaj Malko fra den synsvinkel, som adskillige orkestermusikere har set ham under udøvelsen af deres kunst. Udateret fotografi.

.

Nikolaj Malko, 1883-1961, russisk-amerikansk dirigent. Nikolaj Malko var fra 1909 en fremtrædende dirigent i Rusland og som lærer knyttet til konservatorierne i Vitebsk, Moskva og Leningrad (Sankt Petersborg). Han stod i spidsen for landets store orkestre og dirigerede bl.a. uropførelserne af Dmitrij Sjostakovitjs 1. og 2. symfoni (1926 og 1927). Stramninger i sovjetisk kulturpolitik fik ham sidst i 1920'erne til at søge til udlandet, og 1928-32 var Nikolaj Malko fast gæst ved Danmarks Radios Symfoniorkester, som han betød meget for i opbygningsfasen og dirigerede jævnligt til sin død.

I 1940 flyttede Nikolaj Malko til USA, og fra 1957 var han orkesterchef i Sydney i Australien. Hans lærebog The Conductor and his Baton udkom i København i 1950.

Den internationale Malko-konkurrence for unge dirigenter afholdes siden 1965 hvert tredje år (2001-09 hvert fjerde år) af Danmarks Radio.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig