Nikolaj Fjodorovitj Fjodorov, 1828-1903, russisk religiøs tænker; bibliotekar i Moskva. Realiseringen af gudsriget anså han for den samlede menneskeheds opgave; det skulle ske gennem en teknisk "regulering" af naturen, der ville medføre dødens afskaffelse og føre til forfædrenes genopvækkelse. Hans forfatterskab blev først udgivet efter hans død, men han øvede en personlig indflydelse på Dostojevskij, Tolstoj og Solovjov.