Nik & Jay

Nik & Jay optræder ved Danish Music Awards 2005.

.

Nik & Jay, dansk rapgruppe centreret omkring de to sangere, rappere og sangskrivere Niclas Petersen (f. 1980) og Jannik Thomsen (f. 1981). I et samarbejde med en bredere kreds af kammerater udvikledes bl.a. producerteamet Nexus Music, der siden har været kreativ medspiller i duoens karriere.

Nik & Jay pladedebuterede i 2002 og specielt sangen Hot blev et hit. Senere fulgte en rækker succeser, bl.a. singlehits som Elsker hende mere, En dag tilbage og Lækker. Alle var dansksprogede indspilninger, der i sprog og tone sikrede gruppen et ungdommeligt publikum langt uden for de egentlige hiphop-miljøer, ofte med tekster, der generationsægte tog afsæt i almindeligt hverdagsliv.

I 2005 modtog gruppen en Nordic Music Award som bedste danske kunstner, og ved indgangen til 2006 havde gruppen solgt over 250.000 albums. Ved uddelingen af Danish Music Awards 2011 modtog Nik & Jay en ærespris.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig