Nigeria - teater, I Nigeria udvikledes tidligt, sandsynligvis allerede i 1400-t., såkaldte traditionelle teaterformer med ingredienser som maskespil, dukketeater, dans og musik, ofte med større vægt på det spektakulære end på det verbale. De spilles i dag af såvel amatører som professionelle trupper. De professionelle har desuden udviklet moderne turnerende teatergrupper samt tv-teater på afrikanske sprog. Æstetik, religion og social satire er vigtige elementer i det traditionelle, men også i det moderne universitetsbaserede, engelsksprogede teater. Kun universiteterne har separate teaterbygninger, og her samarbejder studenter og professionelle. Statsstøttet teater findes ikke i landet.

Læs videre om musik i Nigeria eller læs om Nigeria generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig