Niels Nedergaard

Faktaboks

Niels Nedergaard
Født
1944
Død
1987

Artikelstart

Niels Nedergaard, 1944-1987, dansk maler. Under uddannelsen på Det Jyske Kunstakademi og Kunstakademiet i København 1966-75 besøgte Niels Nedergaard også kunstakademierne i bl.a. Istanbul og Cairo.

Efter studier af menneskekroppens bevægelser, som manifesterede sig i både fotografi, video og maleri, udviklede han i malerier og ruminstallationer en nonfigurativ udtryksform, præget af både farveteoretiske undersøgelser og af islamisk geometrisk ornamentik, som han inspireredes af under sit ophold i Cairo 1979-86.

Fra 1977 udstillede Niels Nedergaard med gruppen Ny Abstraktion.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig