Faktaboks

Niels Henrik Volkersen
Født
2. marts 1820
Død
31. august 1893

Niels Henrik Volkersen. Foto: Albert Schou.

.

Niels Henrik Volkersen var en dansk pantomimiker, især kendt som Pjerrotfremstiller. Niels Henrik Volkersen begyndte som atlet, men blev af bl.a. Adolph Price (1805-1890) indført i den casortiske pantomime.

Fra Tivolis åbning 1843 var han en drivende kraft i pantomimerne. Han skabte den endelige udformning af den klassiske danske Pjerrot: en godmodig figur med et stænk af snuhed.

Hans tolkning af skikkelsen var baggrunden for en nærmest legendarisk folkeyndest. Niels Henrik Volkersen ledede fra 1874 til sin død Pantomimeteatret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig