Faktaboks

Niels Højlund
Født
1931
Død
2014

Niels Højlund, 1931-2014, dansk højskolemand, foredragsholder og forfatter; cand.mag. i historie og kristendomskundskab. Han havde et omskifteligt og bredspektret arbejdsliv, bl.a. som højskolelærer i Askov, medarbejder ved Grønlands radio, sognepræst i Ho-Oksby, højskoleforstander i Ry (1976-88), medarbejder ved TV 2 (1988-94) og redaktør af Højskolebladet (1999-2001).

Med debatprogrammet Højlunds Forsamlingshus på TV 2 blev han landskendt som en ilter og vedholdende samfundsdebattør, der ikke var bange for at skifte standpunkt. Niels Højlund markerede sig 1990-93 desuden som bestyrelsesformand for Kulturfonden, "Højlundfonden" i daglig tale. Han skrev bl.a. Overhalinger. Essays om moral og politik (2000).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig