Niels Brock - handelsskole

Niels Brock, Niels Brock Copenhagen Business College, Danmarks største handelsskole med årlig ca. 20.000 kursister, studerende og elever, der undervises på handelsgymnasieuddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser i København (2014); opkaldt efter storkøbmanden Niels Brock, for hvis testamentariske midler De Brockske Handelsskoler blev oprettet i 1888.

Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, FUHU, oprettede i 1881 Købmandsskolen. I 1908 overtog FUHU De Brockske Handelsskoler, som samtidig skiftede navn til Niels Brocks Handelsskole. De to skoler havde derefter fælles styrelse indtil 1964, da Købmandsskolen blev en selvejende institution med Niels Brocks Handelsskole som afdeling, fra 1991 under navnet Niels Brock Copenhagen Business College. I 2012 blev Niels Brocks akademiuddannelser udspaltet til erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy.

Niels Brocks hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig