Niels Arden Oplev

Faktaboks

Niels Arden Oplev
født:
1961

Niels Arden Oplev, f. 1961, dansk filminstruktør. Niels Arden Oplev afsluttede sin uddannelse ved Den Danske Filmskole med afgangsfilmen Kyndelmisse (1987).

Hans spillefilmdebut, Portland (1996), var med til at introducere en ny dansk type action-genrefilm om unge desperate mænd, som også bragte filmen ud i provinsen, og som rummede et nyt ekspressivt filmsprog.

Fornyelsen af genretraditionen fortsatte han som instruktør af flere afsnit af tv-serierne Taxa (1997-99), Rejseholdet (2001-02) og Ørnen (2004-06).

Filmen Fukssvansen (2001) er præget af sort humor, mens Drømmen (2006, Robert) skildrer både despoti og nye visioner 1960'ernes skolesystem, og To verdener (2008) konfronterer den omkringliggende verden med Jehovas Vidner.

Senest har Niels Arden Oplev løftet tunge forventninger med sin stilsikre genrebehandling af Mænd der hader kvinder (2009, BAFTA Awards ) efter Stieg Larssons thriller-bestseller.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig