Nicosia

Nicosia er Cyperns hovedstad og ærkebispesæde for den græsk-ortodokse cypriotiske kirke. Byen har 351.600 indbyggere (2021). Nicosia ligger centralt på øen ved floden Pedeios midt på Mesaoriasletten. Byen blev delt i 1964 efter sammenstød mellem den græske og den tyrkiske befolkning, og et kontingent FN-soldater, bl.a. danske, blev sat ind for at opretholde freden i byen. Siden den tyrkiske invasion i 1974 har den nordlige, orientalsk prægede bydel ligget i tyrkisk besat område, adskilt fra den græske af et FN-overvåget ingenmandsland. I 2003 blev der åbnet grænseovergange i Nicosia.

Nicosias delte gamle bydel er omgivet af en bymur opført af venetianerne. Byens mest imponerende bygning er Agia Sofia-katedralen fra 1200-tallet, som 1571 blev ombygget af osmannerne til Cyperns største moské og nu ligger i den tyrkiske bydel.

Byens erhvervsliv er bl.a. præget af letindustri rettet mod det lokale marked: tekstiler, fodtøj, juice og et Carlsbergbryggeri. Det sydlige Nicosia er langt mere velstående end det nordlige og er i byggestil og vareudbud mere vestligt præget.

Nicosia, som i antikken hed Ledra, tilhørte Det Byzantinske Rige indtil 1191 og derefter de lusignanske konger frem til 1489, da byen kom under Venedig. Fra denne periode stammer den venetianske mur med 11 bastioner og tre porte, som dog ikke var stærk nok til at modstå den osmanniske invasion i 1570. Nicosia var under britisk styre 1878-1960.