Nicole Kidman, f. 20.6.1967, australsk skuespiller. Hun er kendt for psykologisk komplekse roller, fx i Døden om bord (1989), To Die For (1995) og Portræt af en kvinde (1996). Nicole Kidman var 1990-2001 g.m. Tom Cruise, som hun spillede overfor i Stanley Kubricks Eyes Wide Shut (1999). Hun har endvidere markeret sig som kabaretsangerinde i Moulin Rouge! (2001), som den idealistiske Grace i Lars von Triers Dogville (2003), samt i The Hours (2002), hvor hun blev Oscarbelønnet for sit portræt af forfatteren Virginia Woolf. Desuden har hun medvirket i bl.a. Cold Mountain (2003) og Det Gyldne Kompas (2007).
Nicole Kidman
Faktaboks
Nicole Kidman
- Født
- 20. juni 1967
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.