Nicolas de Largillière

Faktaboks

Nicolas de Largillière
Født
1656
Død
1746

Artikelstart

Nicolas de Largillière, 1656-1746, fransk maler. Nicolas de Largillière var sammen med Hyacinthe Rigaud sin tids førende franske portrætmaler. Efter læretid i Antwerpen arbejdede han 1675-79 i London, bl.a. i Peter Lelys værksted.

Som medlemsstykke til akademiet udførte han portrættet af hofmaleren Charles Lebrun (1686, Louvre), hvori han opsummerer modellens liv i en række symbolfyldte genstande.

Largillières personskildring, men også hans elegante og brillante maleri behagede det højere borgerskab, der satte pris på hans lidt traditionelle, om end yndefulde realisme som fx i Den smukke strasbourgerinde (1703, Musée des beaux-arts, Strasbourg).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig