Nicolai Neiiendam

Faktaboks

Nicolai Neiiendam
født:
1865
død:
1945

Nicolai Neiiendam, 1865-1945, dansk skuespiller og sceneinstruktør; bror til Robert og Valdemar Neiiendam, far til Michael Neiiendam.

Nicolai Neiiendam debuterede 1893 på Det Kongelige Teater. Her forblev han bortset fra 1895-99, hvor han var på Dagmarteatret, frem til 1930, først som skuespiller og fra 1915 som sceneinstruktør.

Både mht. moderne og klassisk repertoire var Neiiendam en ypperlig repræsentant for William Blochs naturalistiske skole. Så sent som 1942 genskabte han Ibsens Vildanden i Blochs ånd på Frederiksberg Teater. Erindringsbogen En Vildfarendes Veje udkom 1943.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig