Faktaboks

Niccolò Piccinni

Nicola Piccinni

Født
16. januar 1728, Bari, Italien
Død
7. maj 1800, Passy (nær Paris), Frankrig

Niccolò Piccinni var en italiensk komponist, der spillede en central rolle i italiensk og fransk opera i anden halvdel af 1700-tallet. Han debuterede i 1754 som operakomponist og virkede desuden som organist og sanglærer i Napoli.

I 1776 rejste Piccinni til Paris, hvor han med Christoph Willibald Gluck som modpart blev genstand for en heftig strid om operastilen. Efter revolutionen vendte han tilbage til Napoli, hvor han en del af tiden levede i husarrest, mistænkt for revolutionære sympatier; fra 1798 opholdt han sig igen i Paris.

Niccolò Piccinnis værker, der stilistisk fik betydning for Wolfgang Amadeus Mozart, omfatter ca. 130 operaer (fx La buona figliuola, 1760, og Pénélope, 1783), fire oratorier og en messe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig