Nico

Faktaboks

Nico

Christa Päffgen

Født
16. oktober 1938
Død
18. juli 1988

Nico var en tysk sanger. Nico havde en karriere som international fotomodel med sporadisk medvirken i film (bl.a. hos Federico Fellini), da hun i New York mødte Andy Warhol, der involverede hende i avantgarde-rockgruppen The Velvet Underground. Med denne gruppe indspillede hun albummet The Velvet Underground & Nico (1967) og samme år Chelsea Girl, der er et mesterværk i folkrock-musikken. Her lancerede hun bl.a. Bob Dylans I'll Keep It With Mine, som han skal have skrevet til hende.

Hun nåede en musikalsk kulmination med albummet The Marble Index (1968), som blev produceret i samarbejde med avantgardemusikeren John Cale. Nico er en central skikkelse i 1960'ernes rockhistorie, og der er opstået en kultdyrkelse omkring hendes person, musik og dybe, messende sangforedrag. Allerede i 1969 udsendte Vagn Lundbye en tekstsamling om The Velvet Underground under titlen "Nico".

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig