Nicky Silver

Faktaboks

Nicky Silver
født:
1960

Nicky Silver, f. 1960, amerikansk dramatiker, som begyndte sin karriere på Off-Off-Broadway-teatre. Gennembruddet kom 1991 med Fat Men in Skirts, først opført uden for USA af Teater Får 302 i København, 1995. Senere er i Danmark spillet Pterodactyls (1995) og Raised in Captivity (1996, Tvillingetvist).

Nicky Silver er teknisk velskrivende med amerikanske klichéer i persontegningen, som i bizarre situationer konfronterer publikum med tabubelagte emner. Handlingen udfolder sig i et komisk, postmodernistisk univers præget af værditab, referencer til kunst og medier, men med en stadig fastholdelse af teatersituationen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig