Nicaragua - forfatning, Republikken Nicaraguas forfatning er fra 1987 med vidtgående ændringer, som blev vedtaget af Nationalforsamlingen i 1995. Den lovgivende magt ligger hos Nationalforsamlingens 93 medlemmer, der udpeges ved almindelige valg hvert femte år. Præsidenten har den udøvende magt; han vælges hvert femte år ved almindelige valg. Præsidenten kan genvælges for yderligere en periode, men ikke for to perioder i træk. Ved forfatningsændringerne i 1995 blev præsidenten frataget beføjelsen til at udskrive skatter, og det blev forbudt for slægtninge til den siddende præsident at opstille som præsidentkandidater.

Læs videre om Nicaraguas økonomi eller læs om Nicaragua generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig