New Zealand - uddannelse

New Zealand - uddannelse, Undervisning er gratis og offentlig for 6-19-årige samt obligatorisk de første ti år; de fleste børn begynder dog skolegangen som 5-årige. De offentlige skoler på grund- og mellemskoletrinnet er fælles for piger og drenge, men i det fortsatte forløb findes enkelte kønsopdelte skoler.

Efter den seksårige grundskole følger en toårig mellemskole med en treårig overbygning, der afsluttes med School Certificate efter det 11. skoleår af 82% af alle elever, med Sixth Form Certificate efter det 12. skoleår af 27% eller med Higher School Certificate efter det 13. skoleår af 11% (1996).

Sidstnævnte eksamen giver adgang til de syv universiteter. Desuden findes 25 erhvervsuddannelsesinstitutioner, såkaldte Polytechnics, der i stigende grad overtager de hidtidige videregående erhvervsuddannelser, samt en række andre uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om New Zealand.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig