Neville Marriner

Faktaboks

Neville Marriner
Født
1924
Død
2016

Artikelstart

Neville Marriner, 1924-2016, britisk violinist og dirigent, uddannet i London og Paris, senere i USA som dirigent. Neville Marriner grundlagde i 1959 kammerorkesteret Academy of St Martin in the Fields og fik stor betydning for genopblomstringen af interessen for barokmusik; til 1992 var han orkestrets formand, og han bar titel af 'Life President'.

I USA var Neville Marriner 1969-78 leder af Los Angeles Chamber Orchestra og 1979-86 af Minnesota Orchestra. Han blev adlet i 1985.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig