Neumünster, by i den tyske delstat Slesvig-Holsten 30 km sydvest for Kiel; 76.830 indb. (2011).

Neumünster har bl.a. maskinindustri med værksteder for de tyske jernbaner. St. Vicelin-kirken er en firkantet hallekirke, opført 1828-34 af C.F. Hansen og med keramikrelief, Kristus og børnene, af Bertel Thorvaldsen.

Neumünster fik sit navn, lat. Novum Monasterium, fra et augustinerkloster, stiftet 1130. Trods betydelig tekstilproduktion fra 1600-t. fik byen først købstadsrettigheder i 1870. Byen blev stærkt ødelagt under 2. Verdenskrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig