Neptun, (af lat. Neptunus, af omstridt opr.), den romerske gud (af etruskisk oprindelse) for fersk vand, ved identifikation med grækernes Poseidon tillige for det salte vand og dermed for søfart. Hovedfesten, de folkelige neptunalier, holdtes 23/6; Neptuns alter i Rom, Ara Neptuni, kendes fra 206 f.Kr.

Neptun havde som andre romerske guder ingen mytologi, og de to navne Salacia og Venilia, som senere tiders romere opfattede som Neptuns hustruer og identificerede med Amfitrite, er måske blot to udtryk for gudens evne til at lade vandet springe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig