Nepal (Naturgeografi)

Nepal (Naturgeografi), Nepal kan inddeles i tre naturgeografiske zoner. Ved grænsen mod Indien ligger en smal zone med frugtbart lavland, Terai, som er den nordligste del af Gangessletten. Området er Nepals kornkammer, intensivt opdyrket og meget tæt befolket; næsten halvdelen af landets befolkning lever her. Her findes også en stor del af industrien, især baseret på landbrugsproduktionen. Oprindelig var Terai tæt jungle, hvad stort set kun nationalparkerne vidner om i dag. Den bedst kendte er Chitwan National Park. Her findes stadig bengalske tigre, næsehorn og elefanter. I Terai ligger enkelte større byer; de vigtigste er Nepalganj mod vest, Birganj på hovedvejen fra Kathmandu til Indien og mod øst Nepals næststørste by, Biratnagar. Størstedelen af befolkningen lever dog i landsbyer. Terai har i nyeste tid oplevet en stor tilflytning fra det øvrige Nepal; området er præget af nærheden til Indien, og mange indere bor her.

Den mellemste zone, bakkezonen, udgøres af Himalayas fodbjerge, Siwalik eller Churia Range og Mahabharat Range med højder op til 3000 m. Bjergene og de mellemliggende dale udgør størstedelen af landet og rummer flertallet af befolkningen. Store områder er intensivt opdyrket. I det stejle terræn har en omfattende afskovning sammen med den kraftige monsunregn medført massive erosionsproblemer. Kulturelt og historisk er denne del Nepals kerneområde med Kathmandudalen som det kulturelle og politiske centrum gennem 1500 år. Dalen er den største og tættest befolkede i landet; her ligger foruden hovedstaden Kathmandu byerne Patan og Bhaktapur. Mod vest, ved Pokhara og neden for de mægtige Annapurnabjerge, ligger Nepals anden større dal. Pokharadalen er udgangspunkt for den meget benyttede trekkingrute Annapurna Circuit og besøges af mange turister. Mellem Kathmandu og Pokhara ligger Gorkha, den oprindelige hjemegn for de navnkundige gurkhaer, som har tjent i britiske hære i over 100 år. Herfra stammer også Shahdynastiet, der sad på Nepals trone fra 1768 til 2008. Generelt er landsbyerne i denne zone ikke ret store, og bebyggelsen ligger spredt med bjergskråningerne formet til dyrkningsterrasser.

Den tredje zone er de højtliggende, meget tyndtbefolkede bjergegne med en række af verdens højeste tinder, bl.a. Mount Everest. Klimaet tillader kun begrænset dyrkning dels på grund af kulde, dels fordi store dele af området ligger i regnlæ. Selv under sommermonsunen falder der kun meget lidt nedbør, mange dale er reelt ørkener, og bosætning er helt afhængig af kunstvanding. Adgangen til området er vanskelig, om vinteren pga. snefald og om sommeren pga. monsunregnen. Afgrøderne er byg, boghvede og kartofler, ofte suppleret med æbler. Geder, får og yakokser er af stor betydning som leverandører af mælk, kød og uld og som pakdyr. I denne zone er bebyggelsen koncentreret i tætte landsbyer, ofte med helt sammenbyggede huse.

Læs mere om Nepal.