Nepal. Kong Gyanendra og dronning Komal deltager i en religiøs festival i Kathmandu, juni 2006. Det var kongens første offentlige fremtræden, efter at han i april måned samme år måtte afgive magt til parlamentet.

.

Den tidligste betydelige statsdannelse i Nepals bakkeregion var Licchavidynastiets stat i Kathmandu- eller Nepaldalen fra 300-400-tallet e.v.t. Der findes imidlertid langt ældre arkæologiske fund, bl.a. Ashokasøjlen fra 200-tallet f.v.t. i Lumbini i Terai, der markerer Buddhas fødested. Fra Licchaviperioden, der varede indtil midten af 700-tallet, findes talrige monumenter og indskrifter. I samme periode blev Nepal et vigtigt forbindelsesled mellem Tibet og Sydasien.

Under Malladynastiet, der regerede Kathmandudalen i cirka 1200-1769, blomstrede dalen op som kulturelt center. Den var fra slutningen af 1400-tallet delt i tre kongeriger, Kathmandu, Patan og Bhaktapur, der alle tilhørte Mallaslægten. Disse bystater kontrollerede de vigtige handelsruter fra dalen til Tibet og Indien.

Resten af det område, der i dag udgøres af Nepal, var underlagt en række lokale småkonger. I løbet af anden halvdel af 1700-tallet lykkedes det kongen af Gorkha, Prithvi Narayan Shah (1723-1775), og hans folk, gorkhalierne, at underlægge sig hele det nuværende Nepal, inklusive Kathmandudalen, hvorved den moderne nepalesiske stat, med Kathmandu som hovedstad, blev til. Hans efterkommere var konger af Nepal indtil monarkiets afskaffelse i 2008.

Gorkhaliernes fortsatte ekspansionspolitik førte til Den britisk-nepalesiske krig i 1814-1816. Fredstraktaten fra 1816 gav de sejrende briter ret til repræsentation ved hoffet i Kathmandu og også til herredømmet over en stor del af Terai, som blev indlemmet i Indien.

I 1846 udråbte Jung Bahadur Rana (1816-1877) sig selv til førsteminister og øverstkommanderende for hæren, indsatte sin familie i vigtige stillinger og gjorde både sin og deres stillinger arvelige. Ranafamilien fik hermed et magtmonopol, som de fastholdt indtil 1951.

Indiens uafhængighed i 1947 og Kinas besættelse af Tibet i 1950 bidrog til at styrke den politiske opposition i Nepal, hvor kong Tribhuvan i det skjulte sympatiserede med oppositionens hovedkraft, det nye parti Nepali Congress, NC. I 1951 kom det til en revolution mod Ranaregimet. Kongen fik magten tilbage, og NC fik en vigtig position i administrationen.

De første år efter 1951 blev dog meget urolige, og kong Tribhuvans forsøg på at få en form for rådgivende forsamlinger til at virke faldt til jorden, bl.a. fordi NC var plaget af indre rivninger, og fordi kommunisterne havde mange sympatisører, selvom partiet var forbudt. Tribhuvans efterfølger, Bir Bikram Mahendra, lod afholde parlamentsvalg i februar 1959, selvom han ikke var særlig positiv over for indførelsen af et parlamentarisk system. Det varede da heller ikke længe, før spændingerne mellem kongen og den nye førsteminister, B.P. Koirala (1915-1982) fra NC, udviklede sig til åben konflikt. I december 1960 lod kongen Koirala arrestere sammen med det meste af NC's ledelse. Parlamentet blev opløst, partierne forbudt, og kongen udpegede selv sin regering.

1961-1962 blev det såkaldte panchayat-system indført. Det var et særligt politisk-administrativt system, som skulle fungere uden partier, med folkevalgte råd (panchayats) på flere niveauer og med indirekte valg til parlamentet. Først i 1980'erne blev der afholdt direkte valg til de forskellige panchayats. Generelt var 1980'erne præget af politiske uroligheder, interne rivninger og usikkerhed med hensyn til, hvor langt hoffet og regeringen ville gå for at beholde magten.

Mediernes rapporter om andre autoritære styrers sammenbrud i 1989 bidrog til en samarbejdsvilje i oppositionen for at opnå forandring, og Jana Andolan 'Folkets Bevægelse' opstod på initiativ af NC og Den Forenede Venstrefront, ULF. Blodige optøjer i Kathmandu, hvor et stort antal demonstranter blev skudt ned den 6. april 1990, bidrog til, at kong Birendra ophævede forbuddet mod politiske partier og accepterede en midlertidig samlingsregering, hvor både NC og ULF deltog. Regeringen fik ansvaret for udarbejdelsen af en demokratisk forfatning og for afholdelsen af frie valg. Den nye forfatning blev udstedt i november 1990, og valget blev afholdt den 12. maj 1991. Resultatet blev, at NC vandt et beskedent flertal, hvorpå B.P. Koiralas bror, G.P. Koirala, blev premierminister.

1990'erne har siden det første demokratiske valg været præget af en stort set ubrudt række af politiske og økonomiske vanskeligheder, skiftende regeringer og besværlige samarbejdsrelationer mellem partierne.

I 1996 proklamerede maoistiske grupper en "folkekrig", som frem til 2006, hvor der blev indgået en fredsaftale, kostede cirka 13.000 mennesker livet. Oprørsbevægelsen, der bl.a. fik opbakning hos marginaliserede lavkastegrupper i landdistrikterne, blev anslået til at omfatte 20.000 soldater. Fra både oprørsbevægelsen og regeringshæren blev der konstateret systematiske menneskerettighedskrænkelser, herunder udstrakt brug af tortur og bortførelser.

Den 1. juni 2001 omkom næsten hele kongefamilien ved en massakre på paladset i Kathmandu, begået af kronprins Dipendra (1971-2001). Gyanendra, yngste bror til den myrdede, meget populære kong Birendra, blev ny konge. Massakren udløste en massiv mistro til det politiske system. Kong Gyanendras popularitet var fra et ikke særligt højt udgangspunkt konstant dalende. Kongen opløste i 2002-2005 parlamentet og indsatte egne premierminstre. I 2005 overtog han hele magten, men måtte efter massive landsdækkende protester i 2006 genindsætte parlamentet. Efterfølgende blev kongens politiske magt stærkt begrænset. Maoisterne og regeringen indgik samme år en våbenhvile, der formelt afsluttede 10 års borgerkrig. I januar 2007 indgik maoisterne i en overgangsregering. Ved et valg i april 2008 blev maoisterne det største parti. Et af de nye parlaments første opgaver blev at indføre republikken, hvorved Gyanendra blev afsat som konge. Ved valget i 2013 mistede gik maoisterne kraftigt tilbage.

Siden flerpartidemokratiets indførelse i 1990 har Nepal befundet sig i en konstant politisk krise, der sammen med en stadig stigende korruption har umuliggjort en koordineret indsats rettet mod landets voldsomme økonomiske og sociale problemer. Nepal er således blandt verdens fattigste lande.

Nepal blev den 25. april 2015 ramt af et kraftigt jordskælv, der forårsagede store ødelæggelser og kostede mere end 8700 menneskeliv. I september samme år indførtes en ny forfatning med mere end fem års forsinkelse. Forfatningen udløste protester blandt visse folkeslag i Nepals sydlige del, og Indien indførte en uofficiel blokade, som udløste en alvorlig mangelsituation i hele landet. Blokaden blev ophævet i februar 2016.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig