Neopathetisches Cabaret, (ty. 'nypatetisk kabaret'), litteraturkreds i Berlin med lejlighedsvis kabarettistiske træk. Neopathetisches Cabaret fandt sted ni gange i perioden 1910-12. Den udsprang af den filosofisk-litterære Neue Club, der i en periode gjorde klubbens møder, litterære diskussioner og oplæsninger offentligt.
Initiativtagerne var ekspressionisterne Jacob van Hoddis, Ernst Blass og Erwin Loewenson. Efterhånden suppleredes kredsen med bl.a. den politiske publicist Kurt Hiller, digterne Alfred Lichtenstein, Ferdinand Hardekopf og Georg Heym.
Kabaretten fandt sted i forskellige lokaliteter i Berlin og havde tilhængere langt ind i avantgardistiske kredse. Således blev kredsen støttet med omtale i de førende tidsskrifter, Herwarth Waldens Der Sturm og Franz Pfemferts Die Aktion. Blandt deltagere og tilskuere hørtes og sås: Else Lasker-Schüler, Salomon Friedländer (Mynona) og Carl Einstein. Kunstnergruppen Die Brücke havde tætte forbindelser til kredsen og tegnede dens logo.
Neue Club og Neopathetisches Cabaret var som udgangspunkt en del af den ekspressionistiske bevægelses protest mod symbolismens "l'art-pour-l'art", gødet af studier af Nietzsche og behovet for en ny måde at håndtere tilværelsen. På trods af dens korte levetid betragtes Neopathetisches Cabaret som forløber for den dadaistiske Cabaret Voltaire, der blev skabt i Zürich nogle år senere efter udbruddet af 1. Verdenskrig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.