Navicula, (lat., dim. af navis 'skib', pga. den bådlignende form), den største slægt af kiselalger med over 1000 arter. Cellerne er ofte lancetformede og har en rafe: en længdeløbende spalte i skallen, hvorigennem slim udskilles i forbindelse med bevægelse. De lever på overfladen af sedimenter i søer, damme og vandløb samt ved kysterne.