Naturrådet var en dansk institution med tre til fem naturvismænd, udpeget af miljøminister Svend Auken i 1998.

Rådet blev oprettet for at præge dagsordenen for en bæredygtig udvikling af natur og landskab samt sikre disse emner samme placering i samfundsdebatten som fx økonomi.

Naturrådet udsendte i 2000 sin første vismandsrapport, Danmarks natur — visioner og anbefalinger. I 2002 nedlagde regeringen Fogh Rasmussen Naturrådet. Rådets medlemmer fortsatte imidlertid Naturrådets virksomhed i andet regi. Bl.a. lavede de en dyster status over naturen i det danske landskab, Skelettet i landskabet (2005). Rådet stoppede endeligt sin virksomhed i 2005.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig