Nationale Front

Formelt var NF et samarbejdsorgan mellem de tilladte partier og masseorganisationer. men reelt var den et politisk kontrolinstrument for det regerende Socialistiske Enhedsparti, SED. NF havde oprindelig til formål at hindre Vesttysklands vestintegration; da det mislykkedes, ændredes navnet i 1973 til Nationale Front der DDR.

De partier, der sammen med SED indgik i den Nationale Front, var den kristeligt-sociale union (CDU), det liberal-demokratiske parti (LDPD), det demokratiske bondeparti (DBD) og det nationaldemokratiske parti (NDPD). Disse partier blev også kaldt blokpartierne eller i folkemunde "blokfløjterne", fordi de blæste efter SED's diktat. Af masseorganisationer indgik fagforeninger, kvindeforbundet, kulturforbundet og Freie Deutsche Jugend i NF.

Den vigtigste opgave for NF var at organisere valg til det østtyske parlament Volkskammer og andre valg. Den sammensatte en enhedsliste eller fællesliste med kandidater fra de tilsluttede partier og organisationer , og mandatfordelingen mellem partier og organisationer var fastlagt på forhånd. Den østtyske vælger kunne kun stemme ja eller nej til listen, men ikke med sit kryds frit vælge mellem de enkelte kandidater og partier. Og vælgeren skulle være omhyggelig hvis han eller hun ville stemme nej til listen i det lille nejfelt. Ellers ville krydset blive regnet for et ja.

Den Nationale Front udgjorde endvidere grundlaget for den østtyske regering der var en magistrats- eller samlingsregering bestående af alle tilladte partier og organisationer. Derfor var der reelt ingen opposition i Volkskammer hvor alle partier bakkede op om regeringen.

NF blev opløst efter DDR's sammenbrud i 1989. Efter genforeningen indgik CDU og DBD i det vesttyske CDU, LDPD og NDPD i det vesttyske FDP. Årtiers samarbejde med og underkastelse under SED førte til både mistænkeliggørelse og udrensning af de funktionærer fra blokpartierne, der fx havde samarbejdet med Stasi.