National Institute of Standards and Technology, NIST, USAs nationale metrologiske institut i Gaithersburg, MD., NV for Washington, D.C.; oprettet i 1901. Alle målinger, der udføres i USA, skal principielt kunne refereres til NIST, der opfattes som en direkte del af den udøvende magt. NIST hed indtil 1988 National Bureau of Standards (NBS).