National Design Museum, egl. Cooper-Hewitt, National Design Museum, museum i New York, grdl. 1897 af industrimanden Peter Coopers børnebørn, Amy, Eleanor og Sarah Hewitt; fra 1967 en del af Smithsonian Institution. Museet belyser gennem sine mere end 250.000 genstande og skiftende udstillinger formgivningens historier fra oldtiden til i dag. Det er indrettet i Andrew Carnegies tidligere bolig, opført 1899-1902.