Nathaniel Hawthorne

Nathaniel Hawthorne, 4.7.1804-18.5.1864, amerikansk forfatter. Efter J.F. Cooper og Edgar Allan Poe blev Hawthorne den første store amerikanske prosaist. Han blev født i Salem, Massachusetts, hvor de puritanske hekseprocesser fandt sted i 1690'erne.

Efter eksamen ved Bowdoin College i Maine vendte han hjem til Salem og isolerede sig de følgende 12 år for at skrive, noget ganske uhørt for tiden og stedet. I 1839 tog han arbejde som tolder i Boston, en stilling, han bestred til 1842, hvor han giftede sig.

De følgende ti år forsøgte Nathaniel Hawthorne at leve som professionel forfatter, indtil han i 1853 blev sendt til Europa som konsul. Han tilbragte sine mest aktive år i Concord, Massachusetts, hvor han blev ven med tænkere som Ralph Waldo Emerson og Henry D. Thoreau.

Nathaniel Hawthorne skrev fremragende korte fortællinger som "Young Goodman Brown", "Rappacini's Daughter" og "The Maypole of Merry Mount" i samlingerne Twice-Told Tales (1837), Mosses from an Old Manse (1846) og The Snow Image (1851), men det er for sine fire romaner, han læses af eftertiden.

Den første, The Scarlet Letter (1850, da. Det røde Bogstav, 1854; reviderede oversættelser 1946, 1964 og 1996, alle med titlen Det flammende bogstav), er en skæbnefortælling fra de første pilgrimmes Amerika.

Kvinden Hester Prynne nægter at oplyse, hvem der er far til hendes datter, kærlighedsbarnet Pearl. Som straf må hun bære et skarlagensrødt A (adultery) på sit kjolebryst. Med denne symbolske stigmatisering som baggrund skaber Hawthorne et bemærkelsesværdigt kvindeportræt og udforsker de indre landskaber hos sine personer.

Nathaniel Hawthorne, hvis egen forfader William Hawthorne var kommet fra England til Massachusetts i 1630, interesserede sig levende for, hvordan de første bosættere fik deres livsanskuelser ændret ved mødet med den nye verden. Han skrev endog en fabel med titlen "The New Adam and Eve" (1843) og rettede i allegorier som "The Celestial Railroad" (1843) og "Earth's Holocaust" (1844) en skarp kritik mod blind fremskridtstro.

I sit berømte forord til The House of the Seven Gables (1851, da. Huset med de syv Gavle, 1857) skelner Nathaniel Hawthorne mellem romanen i realistisk forstand og den genre, romancen, som for ham repræsenterer noget specifikt amerikansk. Romanceforfatteren kan frit "manipulere sit atmosfæriske medium på en måde, som fremhæver eller nedtoner lysene og gør billedets skygger dybe og rige".

I 1841 investerede Nathaniel Hawthorne 1000 dollar i kollektivet Brook Farm Community, et utopisk eksperiment, som ikke blev nogen succes. På disse erfaringer baserede han sin tredje, mest moderne roman, The Blithedale Romance (1852). Sine indtryk fra årene i Europa anvendte han i The Marble Faun (1860).

Efter hjemkomsten fik Hawthorne stadig sværere ved at skrive. Han efterlod sig flere ufuldendte manuskripter, bl.a. The Dolliver Romance, var plaget af depressioner og sammenlignede sine bestræbelser med Den Amerikanske Borgerkrig mellem Nord og Syd, som endnu rasede ved hans død.

Med Hawthorne holder en moderne skepsis sit indtog i amerikansk litteratur. Hans store tema er tvivlen, tragisk humanisme kombineret med en fin romantisk ironi, og hans verden er et skyggeland mellem gammel og ny verdensopfattelse.