Faktaboks

Nathaniel Culverwell
Født
1618
Død
1651

Nathaniel Culverwell var en engelsk teolog og filosof; Han studerede ved Emmanuel College, Cambridge, hvorfor han ofte med urette regnes til Cambridgeplatonikerne. I modsætning til disse mente han ikke, at den menneskelige fornuft er en del af den guddommelige fornuft, men kun svagt afspejler den. Og i modsætning til Henry More antog han ikke doktrinen om sjælens præeksistens. Men i lighed med Cambridgeplatonikerne understregede Culverwell viljens frihed. Han foreslår en epistemologi, hvor sindet er forsynet med 'klare og uudslettelige principper' og begrunder en 'intellektuel lampe', der er anbragt i sjælen af Gud for at sætte den i stand til at forstå Guds vilje, der er forkyndt i naturens lov.

Sjælen

Sjælen er en guddommelig gnist, der får viden ved indre kontemplation og ikke ved ydre observation. Culverwell mente i lighed med de andre Cambridgeplatonikere, at godhed er iboende alle ting, og at moralske principper ikke afhænger af Guds vilje. Han understregede ikke desto mindre vigtigheden af naturloven som grundlaget for moralsk forpligtelse.

I den posthumt udgivne An elegant and learned Discourse of the Light of Nature (1652, En elegant og lærd afhandling om naturens lys) hævder Culverwell imod platonismen, at kun gennem erfaringen kan mennesket opnå viden, og at den moralske handlen ikke er et fornuftsanliggende, men en handlen i overensstemmelse med guddommelige love.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig