Nathalie, Nathalie Xenia Margareta Benedikte, f. 2.5.1975, prinsesse af Sayn-Wittgenstein-Berleburg; datter af prinsesse Benedikte og prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.
Prinsesse Nathalie blev dansk statsborger 19.5.1998. Hun forlovede sig 4.1.2010 med den tyske borgerlige Alexander Johannsmann (f. 6.12.1977), som hun kender fra hestekredse. 27.5.2010 blev parret gift i stilhed i slotsparken i Berleburg. De har sønnen Konstantin Gustav Heinrich Richard zu-Sayn-Wittgenstein-Berleburg-Johannsmann (f. 24.7.2010).
Prinsesse Nathalies passion er dressur og hesteopdræt. Hun vandt en bronzemedalje for hold ved OL i Beijing i 2008 og har desuden vundet DM i dressur i 2002, 2009 og 2012.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.