Natália de Oliveira Correia, 1923-1993, portugisisk forfatter. Skrev roman, essay, drama og litteraturkritik, men slog først og fremmest igennem ved sin tankeskarpe og kraftfulde poesi ("Oh, I drømmens underernærede! Poesien er til for at blive spist!"). Hun debuterede 1946; det lyriske værk O Sol nas Noites e o Luar nos Dias (Sol om natten og måneskin om dagen) udkom kort efter hendes død.