Narsarmijit, indtil 2018 Narsaq Kujalleq, Frederiksdal, er en bygd i Kommune Kujalleq. Den er Grønlands sydligste bosætning og har 76 indbyggere (2016).

I 1824 anlagde herrnhuterne en missionsstation her, kaldet Friedrichsthal efter den danske konge Frederik 6. Bygden voksede med det store torskefiskeri i midten af 1900-tallet, men med tilbagegangen i dette fiskeri er dens betydning aftaget. I 1906 indførte den stedlige præst Jens Chemnitz en halv snes færøske får hertil, og Narsarmijit er således udgangspunktet for den fåreavl, som 110 år senere giver ca. 60 familier i Sydgrønland deres udkomme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig