Narkotikakonventionen

Narkotikakonventionen er en traktat, som blev underskrevet i New York i 1961 og sammen med Psykotropkonventionen fra 1971 og FN-konventionen mod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (i WHO's klassifikation kaldt psykoaktive stoffer) fra 1988 danner grundlag for den internationale narkotikapolitik. Omkring 150 lande har tilsluttet sig disse konventioner, deriblandt Danmark. Narkotikakonventionen vedrører al håndtering af de traditionelle narkotiske stoffer. En bilagsliste til konventionen opregner, hvad der anses for narkotiske stoffer, og opdeler dem i fire grupper, som er underlagt forskellige former for kontrol. Den strengeste kontrol føres med bl.a. cannabis, opium og heroin. Konventionen forpligter medlemsstaterne til at indføre lovgivning om narkotika og til at kriminalisere overtrædelser af konventionens bestemmelser, ligesom den indeholder en udførlig beskrivelse af de forskellige former for omgang med narkotika, som skal straffes. Også konventionen om psykotrope stoffer indeholder forskellige lister over forbudte stoffer og fastlægger de kontrolforanstaltninger, som skal gennemføres. En række kemiske stoffer, fx LSD, amfetaminer, barbiturater og beroligende midler, er omfattet af denne konvention.

Internationale kontrolorganer, frem for alt FN's Commission on Narcotic Drugs, overvåger, at bestemmelserne bliver fulgt. Se også Opiumkonventionen.