Napoleon Bonaparte var de franskes kejser i årene 1804-14 og 1815. Napoleon blev født i Ajaccio på Korsika og var ud af den korsikanske adelsslægt Bonaparte.
Da Genova i 1768 havde solgt Korsika til Frankrig, kunne Napoleon få en fransk militæruddannelse. Han blev uddannet i Autun og Brienne og som artilleriofficer på École militaire i Paris i 1785. I årene efter 1789 opholdt han sig mest på sin fødeø, hvor han deltog i det politiske spil omkring frihedshelten Pasquale Paoli. Men da Paoli ønskede englændernes støtte i frihedskampen, og Bonapartefamilien stod på Frankrigs side, måtte familien flygte til Frankrig i sommeren 1793.
Napoleon udmærkede sig i 1793 ved belejringen af Toulon, som var i briternes besiddelse, og blev efter dens fald udnævnt til brigadegeneral. Som tilhænger af Robespierre blev han efter dennes fald i 1794 en kort overgang fængslet. Barras, der var ledende politiker i det nye styre, Direktoriet, fik imidlertid brug for ham ved nedkæmpelsen af royalisterne i Vendémiaire-opstanden i Paris i oktober 1795. Kort tid efter mødte Napoleon Barras' tidligere elskerinde Joséphine de Beauharnais, enke efter en guillotineret general. I marts 1796 giftede han sig med Joséphine, men tog straks derpå til fronten som øverstbefalende for de franske styrker i Italien.
Felttoget mod østrigerne i Norditalien, der afsluttedes med freden i Campo Formio i oktober 1797, blev et gennembrud for Napoleon som hærfører. Allerede i maj 1798 stod han i spidsen for en ekspedition til Egypten med det formål at ramme Storbritanniens handel og interesser i Indien.
Trods store sejre i begyndelsen blev felttoget en fiasko, efter at den britiske admiral Nelson havde ødelagt den franske flåde i Slaget ved Abu Qir. Da Frankrig igen var trængt militært, og Direktoriet var upopulært, tog Napoleon af egen drift tilbage til Paris. Den 9.-10.11.1799 gennemførte han det såkaldte Brumairekup, som kun lykkedes, fordi hans bror Lucien (1775-1840) som formand for De Femhundredes Råd lod militæret gribe ind i det afgørende øjeblik.
Hermed blev republikken afskaffet og afløst af Konsulatet, legitimeret ved folkeafstemninger og styret af Napoleon som førstekonsul samt af to medkonsuler. Der gennemførtes en række reformer. Retsvæsenet blev systematiseret i et lovkompleks, kaldet Code civil eller Code Napoléon, en ny adel blev dannet ved oprettelsen af Æreslegionen, og forholdet til paven normaliseredes i et konkordat, som betød, at katolicismen blev anerkendt som flertallets religion.
Undervisning på de lavere niveauer blev atter overladt til kirken, mens staten stod for de nye elitegymnasier og universiteterne; desuden blev finanserne bragt på fode. Men der var også tilbageslag, idet borgerrettigheder og pressefriheden begrænsedes, og politiminister Fouchés hemmelige politi opererede overalt.
Efter sejren ved Marengo i Norditalien i 1800 og sejre i Sydtyskland over Østrig sluttedes fred med Østrig i 1801 og året efter med Storbritannien. Frankrig oplevede for første gang i lange tider en kortvarig fredsperiode, hvilket øgede førstekonsulens popularitet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.