Nakskovaffæren

Nakskovaffæren, uroligheder i Nakskov i 1931 som følge af den store arbejdsløshed under den økonomiske krise.

I Nakskov dannedes i 1930 De Arbejdsløses Organisation, som aktionerede for bedre forhold, og 2.2.1931 blev byrådssalen besat af arbejdsløse. Ved et retligt efterspil fik to initiativtagere fængselsstraffe.

Senere blev DKPs 1.-maj-demonstration forbudt. Det førte til gadekampe mellem politi og demonstranter, og også militæret blev sat ind. Sagen kom igen for retten, og ni demonstranter idømtes fængselsstraffe.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig