Nakhitjevan

Nakhitjevan.

.

Nakhitjevan, autonom republik syd for Kaukasus, som politisk tilhører Aserbajdsjan, men som geografisk ligger adskilt herfra af Armenien på grænsen til Iran og Tyrkiet; 5363 km2, 410.000 indb. (2011). Langt størstedelen af befolkningen er muslimske azerier; hertil kommer små mindretal af russere, kurdere og armeniere. Størstedelen af territoriet er bjergområder i de sydligste udløbere af Lille Kaukasus. Her er der spredt kvægavl. I lavlandsområdet mod syd ved grænsefloden Araks dyrkes korn, bomuld og tobak.

De ældste spor af bosættelse i Nakhitjevan stammer fra yngre stenalder. I 300-t. f.Kr. indgik området i Alexander den Stores rige, og i de næste 2000 år blev det erobret af romere, persere, arabere og tyrker. I midten af 1700-t. oprettedes Nakhitjevan-khanatet, som ved Turkmentjaifreden mellem Rusland og Persien i 1828 indgik i Det Russiske Imperium. I de første år efter Den Russiske Revolution i 1917 blev området styret af en tyrkisk-støttet nationalistregering. Da bolsjevikkerne fik kontrol med regionen, oprettedes en Sovjetrepublik, som i 1924 indgik i Aserbajdsjan som autonom republik.

Sammenlignet med andre republikker i Kaukasus har Nakhitjevan efter Sovjetunionens opløsning i 1991 været et roligt sted. Dog har en stor del af det armenske mindretal forladt republikken, formentlig som en følge af stridighederne om det nærliggende Nagorno Karabakh.

Nakhitjevan by

er republikkens hovedstad; 74.500 indb. (2010). Byen ligger i det sydlige lavland ved en biflod til Araks. Den blev grundlagt allerede i 500-t. f.Kr. og rummer mange historiske mindesmærker, hvoraf de ældste er fra 1200-t.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig