Naharija, Nahariyya, israelsk badeby ved Middelhavet 10 km syd for grænsen til Libanon; 51.200 indb. (2009). Byen blev grundlagt af tyske jøder i midten af 1930'erne som en af de første bosættelser i Palæstina. Den har været udsat for raketangreb fra Hizbollah-stillinger i det sydlige Libanon. Tæt ved byen ligger Rosh Hanikra-grotterne.